Soløsevej 41, 2820 Gentofte

Bo midt i naturen i denne elegante arkitekttegnede og tidstypiske villa fra 1958

...

Hvis man ikke kender Soløsevej på forhånd er det svært at forestille sig at man her i "arkitekt-mosen" i Charlottenlund-området bor til en fornuftig pris i skovens dybe stille ro omgivet af Ermelunden, Dyrehaven, moser, søer og alligevel tæt på byens skoler og gymnasier, Øresund, Jægersborg allé, Ordrupvej, Ordrupgaard, Bakken, Lyngby, Taarbæk osv.

Oveni alt dette får man på Soløsevej 41 endda sin egen private låge til Ermelunden, skøn og frodig spiselig have i flere niveauer, gennemtænkt arkitektur, masser af værelser og plads, lave ejerudgifter, samt en udsigt som blæser dig omkuld hver eneste dag. Villaen indeholder 249 etagemeter og blev opført i 1958 af den anerkendte arkitekt Leif Hernø. Når man træder ind i hall'en ser man med det samme at husets bygherre har haft en yderst eksklusiv smag og ditto sans for detaljer såsom smukke sildebens-parketgulve, døre og skabe med smukt ornamenterede mahognifronter, karnapdøre udsmykket med unikke indgraverede kunstværker, osv.

Villaen byder på beboelse i både stueplan og underetage. I stueplanet træder man ind i den rummelige hall med adgang til to stuer. Spisestuen har direkte forbindelse med køkkenet. Den store lyse dagligstue har en hyggelig pejseindsats samt udgang til den vestvendte udsigtsterrasse. En lille fordelingsgang fører ind til et nydeligt badeværelse samt to værelser med masser af indbygningsskabe. Det store soveværelse har direkte udgang til den store altan med den mest fantastiske udsigt til Ermelunden. I stueetagen findes ligeledes et gæstetoilet samt nedgang til underetagen.

Den skønne underetage har masser af anvendelsesmuligheder og bonuskvadratmetre: teenage-afdeling, hjemme-arbejdsplads, liberalt erhverv, træningsrum, gæsteafdeling osv. Underetagen har egen indgang, to dejlige værelser med indbygningsskabe, stort alrum med direkte udgang til haven, stort badeværelse med badekar, og vaskesøjle samt gæstetoilet, fyrrum, værksted og vinkælder.

Den rummelige murede garage har desuden plads til mindre bil, cykler, haveredskaber osv.

Soløsevej 41 er således egnet til kommende ejere som ikke vil gå på kompromis med hverken beliggenhed, plads eller arkitektur.