logo
image 01
image 02
image 03
Åboulevard 50, 3. th, 2200 København N
Ikke om de andre lejligheder..

Lejligheden henvender sig til køberen, der søger en klassisk, højloftet herskabsbolig – men i en version, der skiller sig markant ud fra det sædvanlige. De 214 m² byder på store rum, utraditionelle linjer og en planløsning, der tydeligt signalerer, at her er der tænkt anderledes.

Man træder direkte ind i det velindrettede kvalitetskøkken, hvilket allerede ved ankomsten understreger, at dette ikke er en traditionel opgangs-entré-lejlighed. Fra køkkenet er der udgang til altan og nem adgang til både kontor og den store, klassiske spisestue. Spisestuen er indrettet med en smuk, halvrund karnap og et flot lysindfald, som tilsammen giver rummet et elegant og herskabeligt udtryk.

Fra spisestuen bevæger man sig videre til den store stue med høj loftshøjde, klassiske proportioner, udgang til endnu en altan samt adgang til et badeværelse med brus.

Centralt i lejligheden ligger det store badeværelse, der i praksis fungerer som et egentligt wellnessrum. Her er masser af plads, med både lækkert badekar og stor bruseniche. I forlængelse heraf finder man et rummeligt walk-in-closet/skab, som gør dagligdagen både komfortabel og praktisk.

For enden af lejligheden ligger et meget stort værelse med egen indgang via bagtrappen – oplagt som masterafdeling, aktivitetsrum eller kreativt atelier.

Planløsningen giver desuden mulighed for at ændre rumdelingen, hvis man ønsker flere værelser eller en anden struktur – uden at gå på kompromis med lejlighedens format.

Det hele er beliggende i en klassisk detaljerig københavnerejendom fra år 1899 med elevator, på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg, tæt på søerne og i bekvem afstand til Indre By, caféer, kultur og grønne områder.

Samlet set er dette en sjældent stor og karakterfuld lejlighed, der ikke ligner de fleste – en bolig til køberen, som ønsker plads, personlighed og en central beliggenhed midt i byen. 

Økonomi
Pris
11.000.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
11.115 kr.
Morten Hovmand
Ejendomsmægler og Valuar MDE