En gnidningsfri boligoplevelse krydret med ubetinget hverdagsluksus gemmer sig mellem de imponerende ydermure. Lyset tænder automatisk, når hoveddøren åbnes, og fra din smartphone kan du styre det integrerede Sonos-system, der går på tværs af næsten alle rum. Måske fortsætter du ned i vinkælderen, før turen går igennem alrummet og ud af fløjdørene på terrassen – og når du sidder herude i aftensolen med et koldt glas Chablis i hånden, kan du næsten ikke undgå at tænke: “I made it”!
Også beliggenheden signalerer overskud. Huset hører nemlig hjemme i et attraktivt kvarter med overskuelig gåafstand til Holtes mange restauranter og blomstrende handelsliv, mens der er endnu kortere til et hav af daginstitutioner og velrenommerede skoler. Et ressourcestærkt og aktivt lokalfællesskab står også til rådighed, og weekenderne kan gå med alt fra loppemarkeder til fastelavnsfester rundt omkring i de mange nærliggende parker og grønne pletter.
Den prægtige palævilla blev opført i et udførligt samarbejde mellem sælger og Lind & Risørs arkitekter, og siden da er rammerne vedligeholdt til punkt og prikke. Kun det bedste har været godt nok, og hvor yderligere specialkompetencer kunne gavne, er de blevet bragt ind. Eksempelvis er det smukke trappeløb designet af Trappekompagniet, ligesom inventar fra uno form i både køkken, walk-through og på samtlige badeværelser binder en eksklusiv sløjfe på hjemmets æstetik. Huset er desuden energioptimeret efter moderne standarder med blandt andet gulvvarme, fibernet og intelligente løsninger, der styres centralt.
Placeringen på matriklen er nænsomt udvalgt: tilbagetrukket fra vejen, højt beliggende og orienteret perfekt mod solens bane. Terrassen er udformet i flotte naturfliser, der giver et sydlandsk præg, og de varmes af solens stråler, helt til den går ned. Resten af haven er udlagt i blød, jævn græsplæne – på nær indkørslen, der er anlagt som en allé og fører hele vejen op til en vendeplads med carport og plads til flere biler.
Selve indretningen er skræddersyet til familielivet, helt fra børnene er små og vil bo tæt på mor og far, til de ønsker deres egen teenageafdeling. Som forælder skal du dog heller ikke gå på kompromis, for der er skabt en nærmest hotel-lignende mastersuite med karbadeværelse og walk-through. Herudover byder førstesalen på yderligere tre indretningsvenlige værelser samt endnu et badeværelse, og rettes blikket mod kælderen, venter et tredje badeværelse, et praktisk vaskerum og flere disponible rum i boligstandard.
Det eksklusive køkken-alrum i stueplan skaber et samlingspunkt for livets store og små øjeblikke med en stor gaspejs som samlingspunkt mellem rummets sektioner. Gennem hallen er der sømløs forbindelse til både gæstetoilet og en oplagt lounge i kælderen, hvor en biopejs sætter stemningen an, mens det store vinrum nok er hovedårsagen til at rykke festerne nedenunder. Ja, det er ingen hemmelighed, at hjemmet oplagt er for dig, der elsker vin, for med inventar bygget af VintageKeeping og et helt nyt klimaanlæg får dine flasker næsten lige så gode vilkår som dine børn.
Alt i alt en bolig, der kombinerer fremtidens løsninger med en æstetik inspireret af 1920’ernes grandiositet.