Velkommen til Niels Andersens Vej 49, en villa som byder på en harmonisk balance mellem eksklusiv indretning, hygge og bekvemmelighed.
...
En sjælden og smuk villa der har gennemgået en omfattende, kompromisløs renovering og fremstår indbydende og indflytningsklar med tidløse materialer og finishes i allerhøjeste kvalitet.~ ~
Den smukke, sydvendte ejendom er badet i lys dagen igennem og omkranset af grønt på alle sider. Der er lidt L.A. luxury over den hvide villa med hele tre skønne private balkoner og kæmpe terrasse, ejendommen er dog solidt forankret i 1930'ernes udsøgte danske arkitektur og byggekvalitet.~
Denne fortryllende, tidsløse herskabsvilla udstråler lys og intimitet, og med sine 313 kvadratmeter boligareal og 152 kvadratmeter højloftet underetage, er det uden tvivl en af områdets mest imponerende villaer. Ejendommen byder på en enestående ro og en betagende udsigt fra alle vinkler. Huset har gennemgået en omfattende renovering, hvor der er lagt vægt på at bevare det originale og de eksklusive materialer, der udgør husets unikke karakter. Stuklofter og smukt sildebensparketgulv for bare at nævne nogle af konstante elementer i hele huset.
Gennem marmorgulvet med gulvvarme i indgangspartiet når du husets hall, hvor en åben pejs og loftshøjde på over otte meter giver en følelse af luksus. En elegant trappe fører dig op til første sal. Den imponerende stue med en generøs, åben pejs kan rumme flere komfortable siddeområder.
Køkkenet, med dets ligeledes høje lofter og originale stukdetaljer, udgør villaens hjerte og familiens naturlige mødested. Køkkenelementerne er snedkerlavede fra Handcrafted Interior. Den betagende køkkenø fungerer som både siddeplads og bar, og den tjener også som buffet for spiseområdet, hvor en 4 kvadratmeter stor bordplade i én sammenhængende Pietra Grey-marmor skaber et imponerende blikfang. Ovnene og den store gaskogetop fra Gaggenau bringer et ekstra touch af kvalitet til rummet, der også omfatter et smukt, integreret vinkøleskab og en håndlavet messing-barvask med Quooker-armatur, der sørger for både kogende vand, filtreret vand samt danskvand
Direkte forbundet med køkkenet er et stort, ekstra butler's pantry/grovkøkken med samme eksklusive elementer, hele to Miele opvaskemaskiner og en stor, håndlavet stålvask med Dornbracht-armatur og affaldskværn. Derudover er der et vitrineskab og masser af ekstra opbevaringsplads. I stueetagen findes der også et elegant gæstetoilet med marmorgulv, fliser og vvs fra Aquadomo samt Dornbracht-armatur.
Første sal: Første sal huser tre generøse soveværelser. Hovedsoveværelset har indbyggede skabe med ny, snedkerfremstillet eg-interiør og adgang til en stor altan med morgensol. Et af de andre soveværelser har udgang til en rummelig, ugeneret tagterrasse, der inviterer til at nyde aftensolen. Det opvarmede badeværelse byder på klassiske fliser og mosaikker, et fritstående badekar samt kvalitetsudstyr fra Aquadomo. Alle armaturer er af Dornbracht. Den brede korridor på denne etage indeholder et stort, snedkerbygget skab til ekstra opbevaring, og alle soveværelser har deres egne indbyggede skabe. Derudover har denne etage også en separat, snedkerbygget walk-in-garderobe.
Underetage: Den højloftede underetage, der fremstår i en fantastisk stand med synlige bjælker, omfatter ligeledes flere rum, der kan fungere som teenageafdeling m.m., samt endnu et lækkert badeværelse med gulvvarme, fliser og udstyr fra Aquadomo. Et snedkerbygget skab med en hvid marmorbordplade og Dornbracht-armaturer supplerer dette rum, og underetagen byder også på et rummeligt vaskerum med rigelig tørreplads og opbevaringsmuligheder.
Grunden som er rammet ind af en teglstensbelagt halvmur, er helt privat og ugenert og byder på store skønne sydvestvendte solterrasser. Haven er letholdt og er kombination af de store terrasser, græsplæner, prydbuske og gavmilde frugttræer.
Villaen er beliggende i det eftertragtede Hellerup-kvarter, og byder på bekvem tilgang til gode indkøbsmuligheder, et væld af spisesteder og specialforretninger samt kulturelle oplevelser. Uanset om du ønsker at nyde en afslappet eftermiddag ved kysten eller udforske de trendy butikker, har du alt inden for rækkevidde.
Fra adressen har man let adgang til offentlig transport, der forbinder dig til byens puls, samtidig med at du kan trække dig tilbage til din private oase af komfort.