Koglevej 2B, 2680 Solrød Strand

Fuldmuret kvalitetsvilla med skøn beliggenhed på strandsidevej.

VILLAEN ER UNDER SALG, OG DET ER DERFOR IKKE LÆNGERE MULIGT AT BESTILLE FREMVISNING

På Koglevej, som er en af de mest eftertragtede strandsideveje i Solrød strand, udbydes denne 100 % indflytningsklare murermestervilla, hvor finishen er helt i top, såvel ude som inde.

Villaen byder indvendig på:
Indbydende entré med garderobeskabe og trappe med svævende trin til 1. sal., fra entréen er der adgang til gæstetoilet.
Stor spisestue med fin plads til mange spisende gæster. I direkte forbindelse med spisestuen findes dagligstuen hvorfra der, ligesom fra spisestuen, er udgang til en stor lækker terrasse i komposit træ. De store terrassedørspartier kan i sommerhalvåret få ude- og indelivet i huset til at flyde herligt sammen.
Køkkenet er moderne og stilrent med hvide grebsfrie elementer og der er masser af både skabs- og bordplads.

I forlængelse af køkkenet findes bryggerset som er udført i samme elementer som køkkenet. I bryggerset er der vaskesøjle, de tekniske installationer og direkte udgang ud til garagen.

I stueetagen er der store fliser på gulvene med indlagt gulvvarme, og i lofterne er der indbygget og dæmpbar belysning.

Førstesalen byder på stor repos som kan indrettes til ekstra stue, der er tre gode værelser med deligt lysindfald, hvoraf de to har hyggelige hemse. Villaens store badeværelse med muret bruseniche findes ligeledes på etagen, og det er ligesom alt andet i huset, flot og stilrent og med god opbevaringsplads.

Omkring huset findes den skønne og nemt overskuelige have, som byder på flere solrige terrasser, herunder en nedgravet terrasse med indbygget ildsted, hvor man kan sidde i læ foran den levende ild i de lange sommeraftener, en super lækker detalje!

Ved villaens indkørsel og indgangsparti er der flotte nyanlagte fliser som ligger langs med huset og hele vejen ind i den flotte garage som har fjernbetjent garageport.

For enden af Koglevej ligger en lækker og børnevenlig sandstrand, som indbyder til badning og aktiviteter på stranden om sommeren, samt frisk havluft og gåture året rundt.

I nærmiljøet findes alt hvad der er behov for i en travl hverdag og aktiv fritid, lige fra gode indkøbsmuligheder, S-togstation, populære daginstitutioner, Uglegårdsskolen og et væld af fritidsaktiviteter.

Velkommen til Koglevej 2B!