Velindrettet villa i god stand beliggende på stille vej i Søborgs kalenderkvarter. Villaen byder på entré med gæstetoilet, stort dejligt køkkenalrum med fin spiseplads og skønt lysindfald. Fra køkkenet er der direkte udgang til haven og terrassen, hvor middagen om sommeren kan nydes i aftensolen.
Stor stue med ny brændeovn, stuen er rigeligt stor til både en spiseafdeling og sofaafdeling. Stuen har tidligere været opdelt i stue og et værelse, som nemt kan genetableres hvis I har behov for et ekstra værelse (se alternativ plantegning). I stueplan findes desuden et praktisk bryggers med vaskesøjle. Bryggerset har egen indgang.
Første sal byder på repos som er stor nok til at indrette en lille ekstra stue, soveværelse med lækkert walk-in closet, to gode værelser i fine størrelser, samt lækkert badeværelse med indbyggede Vola armaturer og hængetoilet. I stueetagen er der nye gulve og vinduer i stuen. Gulvene i entre, køkkenalrum og bryggers er belagt med pæne tidløse klinker, hvorunder der er gulvvarme.
På fliseterrassen, som ligger lige uden for køkkenet, er der sol fra midt på eftermiddagen til solen går ned. I den øvrige del af haven er der ud over græsplænen, med den hyggelige pavillon, praktisk udhus, brændeskur og et overdækket areal.
Nærmiljøet byder på flere gode institutioner, de populære Mørkhøj- og Enghavegård skole. Der er nem adgang til de daglige indkøb samt fritidsfaciliteter ved Gyngemosen. Skal man ind mod København i bil, er man på motorvejen i løbet af 2 min. og er det med det offentlige kan Husum station nås på 10 min. på cykel.