Tuborgvej 17, 1. 3., 2900 Hellerup

Flot lejlighed med bedste beliggenhed i det attraktive Lundevangen.

Lejligheden som fremstår pæn og velholdt byder på:

Indbydende entré med garderobeskab.
Lys og rummelig stue med udgang til sydvestvendt altan og skøn udsigt til de grønne fællesarealer. Soveværelse med indbygningsskabe i direkte forbindelse med stuen, her kan nemt opsættes en skydedør, hvis man ønsker det.
Nyere pænt HTH køkken i hvide elementer og med spiseplads.
Flot og ligeledes nyere flisebadeværelse med stor bruseniche og indbygningsspots i loftet.

Lejligheden og ikke mindst Lundevangen byder på noget nær de perfekte betingelser for et godt og nemt seniorliv, der er stor elevator op til lejligheden, nyttehaver med fortrinsret for lejligheder med altaner, fornemme fællesfaciliteter, herunder indendørs swimmingpool med sauna, kiosk med dagligvarer, spisesal med mulighed for fællesspisning i hverdagene, gæsteværelse som kan lånes til overnattende gæster. Desuden hører der stort kælderrum til lejligheden.

Få minutter fra Lundevangen kan man gå en fredfyldt tur i Mindelunden og skal man købe større ind er der mange supermarkeder og specialforretninger nærområdet,

OBS: jf. vedtægterne skal minimum én beboer i lejligheden være fyldt 55 år ved indflytning.