Flot og hyggeligt sommerhus på stor naturgrund i rolige Langesø.
... I skønne omgivelser ved hyggelige Langesø udbydes dette fine fritidshus, med masser af muligheder og mange kvadratmeter under tag. Huset er beliggende på en over 2800 m2 stor grund, med tilhørende annekser med ekstra sovepladser, carporte, garage og praktiske skure.
Huset byder på:
Pænt køkken i hvide elementer med fin skabs- og bordplads. Stor og lys spisestue med masser af lysindfald fra de store vinduespartier og udgang til stor sydvendt terrasse. Tv-stue, hvor der tidligere har været et værelse som kan genetableres efter behov. Stort soveværelse, samt et mindre værelse, hvor der fra begge værelser er udgang til endnu en terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes sammen med dagens første solstråler. Husets badeværelse er stort for et fritidshus, det er med store grå fliser på gulvet, bruseniche, samt vaskemaskine og tørretumbler.
På den store parklignende grund som ligger lige ned til Gurre Å, er der masser af plads at boltre sig på, og der er yderligere sovepladser i de to annekser, samt god plads til hobbyer m.m. garagen, carporten og skuerne .
Langesø ligger helt tæt på Nationalpark Kongernes Nordsjælland og vil man en tur til stranden, er der kun 10 minutters kørsel til Hornbæk